Uniform med en lang historie

Husaruniformen består af

• Kepi – en sort, cylinderformet hat/hjelm med skygge og en hvid ”fjer”. Den har haft sin nuværende facon siden 1870 og kaldes en kepi. ”Fjeren” er en såkaldt svejf, som gøres fast til kepien med en ponpon. Er man officer, er svejfen lavet af hvide bøffelhår, mens menige soldater har en svejf af hvide hestehår.
• Husarjakken er lyseblå og forsynet med fem vandrette snore – sølv, hvis man er officer og hvide for menige soldater. Snorene stammer fra den ungarske folkedragt, der ikke havde knapper. Men den har også haft en militær betydning, fordi snorene på tværs kunne ligne ribben og dermed få soldaterne til at se skeletagtige og skræmmende ud.
• Husarridebukserne har samme lyseblå farve som jakken og er forsynet med en hvid stribe.
• Pelsen er en kort rød trøje, der er foret med pels. Trøjen er et levn fra de ungarske husarer, der brugte den som vinterbeklædning. I dag bærer husarerne pelsen over den venstre skulder som pynt. Oprindeligt havde den også en militær funktion - den beskyttede husarens venstre skulder mod hug, når han var i kamp til hest. Med den højre førte han sin sabel og med den venstre holdt han hestens tøjler.
• Sabeltasken – hedder sådan, fordi den hænger fra bæltet lige ved siden af remmen til sablen. Sabeltasken er hos officererne pyntet med et flot sølvbroderi, mens meniges tasker er af uld. I sabeltasken kunne husaren have sine personlige ting og lidt proviant. Som lette ryttere blev husarerne ofte brugt som ordonnanser og opbevarede derfor også ordrer og meldinger i sabeltasken.