Esbjergkommune.dk
Læs op Kontakt Indeks
Indhold

Sommertogtet

Kongefamiliens årlige sommertogter er en tradition, som blev indledt med Dronning Margrethes bedsteforældre Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

Sommertogterne med Kongeskibet Dannebrog bringer den kongelige familie rundt i landet langs kysterne på bybesøg, hvor danskerne kan møde den kongelige familie.
 
På togterne søger de kongelige at møde et bredt udsnit af befolkningen og at deltage i de arrangementer, som man lægger vægt på i netop den egn eller by.
Sommertogterne bliver derfor ofte tilrettelagt efter invitationer til den kongelige familie i forbindelse med et by- eller købstadsjubilæum eller andre større lokale begivenheder.
 
Besøgene indledes med en officiel velkomst, meget ofte på rådhuset, efterfulgt af besøg på kulturinstitutioner og hos markante virksomheder. Det er en tradition, at Regentparret afslutter besøget med at holde en reception om aftenen for repræsentanter for byen. Receptionen afholdes ombord på Kongeskibet Dannebrog, som har plads til 150 gæster.

Sommertogtet uge 23 - 2008
Esbjerg 2. juni
Mandø 3. juni
Fredericia 5. juni
Juelsminde/Hedensted 6. juni

Regentparret

Regentparret

 
Esbjerg Kommune • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • 7616 1616 • raadhuset@esbjergkommune.dkwebmaster