Esbjergkommune.dk
Læs op Kontakt Indeks
Indhold

Koncert på Vestjysk Musikkonservatorium

Salen på Vestjysk Musikkonservatorium

Efter at regentparret om eftermiddagen har fulgt separate programpunkter, mødes de igen til koncert på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Konservatoriet, der blev grundlagt i 1946, har siden 1998 haft til huse i byens gamle elektricitetsværk.
 
Fra elværk til musikkonservatorium
Vestjysk Musikkonservatoriums nyindretning af det gamle elværk fra 1907 er et fornemt eksempel på kulturel nyskabelse i gammelt industribyggeri. Per Wohlert har været arkitekt på ombygningen af el-værket, som oprindeligt er tegnet af arkitekt C.H. Clausen. Ombygningen er foretaget med stor sans for kvaliteterne i det oprindelige hus.
 
Unik koncertsal
Ud af den tidligere turbinehal er opstået en enestående koncertsal, der såvel akustisk som arkitektonisk er en perle.
 
Det storslåede kassetteloft med rosetterne er noget helt specielt. Oprindeligt blev de mange gipsrosetter monteret på loftet for at dæmpe maskinstøjen i den gamle turbinehal, men det viser sig, at de også skaber en virkelig god akustik for klassisk musik. Salen hævdes at være blandt Europas bedste til kammermusik.
 
Loftet kan sammen med kunstneren Hans Tyrrestrups lange række af fabulerende malerier nydes fra en af de 198 polstrede koncertstole. Et stort koncertorgel på 44 stemmer er bygget til salen af Marcussen & Søn.
 
Her skal regentparret høre et bredt udvalg af musik, heriblandt værker af Piazolla fremført af konservatoriets studerende, Chopin ved pianisten Malwina Gahrn samt jazz og orgelmusik.
 
 
Læs mere på www.vmk.dk
Regentparret

Regentparret

 
Esbjerg Kommune • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • 7616 1616 • raadhuset@esbjergkommune.dkwebmaster