Esbjergkommune.dk
Læs op Kontakt Indeks
Indhold

Offshore hos Semco Maritime

Semco Maritime

Når Hendes Majestæt Dronningen besøger Semco Maritime, vil hun møde en lokalt baseret entreprenør- og ingeniørvirksomhed, der arbejder globalt både offshore og onshore.
 
Semco Maritime deltager som hovedentreprenør eller underentreprenør inden for følgende markedssektorer:

• Faste olie- og gasinstallationer
• Flydende og mobile enheder
• Infrastruktur
 
En virksomhed i vækst
Semco Maritime A/S har hovedkvarter i Esbjerg og har ud over i Danmark også afdelinger i blandt andet England, Norge, De Forenede Arabiske Emirater, Singapore, Mellemamerika og USA.
 
Gennem de sidste tre årtier er virksomheden vokset – både organisk og ved opkøb. I 2006 opkøbte Semco Maritime Esbjerg Oilfield Services, hvilket bragte antallet af medarbejdere op på 1.500. Heraf arbejder ca. 1.100 i Esbjerg.
 
Semco Maritime modtog i 2007 Nordeas Initiativpris. Prisen uddeles i et samarbejde mellem Nordea Bank og Ugeavisen Esbjerg til firmaer, som med initiativ, ideer og handlekraft forstår at skabe vækst, udvikling og beskæftigelse i Esbjerg-området.
 
Beboelsesmodul til Nordsøen
Efter et besøg i virksomhedens velfærdsbygning på havnen i Esbjerg og en rundvisning på værftsområdet vil Hendes Majestæt Dronningen besøge et stort nybygget beboelsesmodul, som skal ligge ved Horns Rev i Nordsøen.
 
 
Læs mere på www.semcomaritime.com
Regentparret

Regentparret

 
Esbjerg Kommune • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • 7616 1616 • raadhuset@esbjergkommune.dkwebmaster