Esbjergkommune.dk
Læs op Kontakt Indeks
Indhold

På sommertogtets første stop besøger Regentparret Esbjerg og Mandø

Mandag den 2. og tirsdag den 3. juni gæster Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Esbjerg og Mandø. Med syv besøg på førstedagen og besøget på vadehavsøen Mandø på andendagen er der lagt op til en begivenhedsrig tur i det Vestjyske.

 
Det bliver en af de helt store begivenheder i Esbjergs historie, når Kongeskibet Dannebrog stævner ind i Esbjerg Havn på sommertogtets første besøg.
- Det er en stor ære for os, at Regentparret har sagt ja tak til at besøge Esbjerg, og vi ser frem til at vise Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen vores dejlige kommune. Ikke mindst er vi glade for, at Regentparrets besøg varer i hele to dage, idet vi så har mulighed for at tilrettelægge et program, der både er spændende og anderledes, siger en glad borgmester Johnny Søtrup.
 
Programmets første dag byder på syv besøgssteder i Esbjerg og dagen efter er sat af til et besøg på den lille vadehavsø Mandø.
Regentparret

Regentparret

 
Esbjerg Kommune • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • 7616 1616 • raadhuset@esbjergkommune.dkwebmaster